Snoninger

Snoninger er egentlig bare masker der skal bytte plads.

Din snoning er enten snoet mod højre, eller mod venstre, og kan laves over et forskelligt antal masker.
Når du skal lave din snoning, placerer du et givent antal masker på en snoningspind. Og så skal dissse masker hvile enten foran eller bagved, imens du strikker de næste masker.
Hvis din snoning fx er over 8 masker, lader du 4 masker hvile på snoningspinden, imens du strikker de næste 4 masker.

I forklaringen her, tager jeg udgangspunkt i en snoning over 8 masker.

Snoning der drejer til højre

Sæt de første 4 masker på en snoningspind og placer pinden bag dit arbejde.
Strik de næste 4 masker ret. Strik de 4 masker fra snoningspinden ret.

Snoning der drejer til venstre

Sæt de første 4 masker på en snoningspind og placer pinden foran dit arbejde.
Strik de næste 4 masker ret. Strik de 4 masker fra snoningspinden ret.

Hvad hvis man ikke har en snoningspind?

Så brug noget andet dine masker kan hvile på. En strømpepind fx. Bare et eller andet der kan holde dem, imens du strikker de næste masker.

Snoningspinden behøver ikke være samme størrelse som den pind du strikker på. Det er faktisk ofte lidt lettere, hvis den er en smule mindre i omkreds.
Du kan faktisk også ofte komme igennem en snoning, uden snoningspind.

Det viser jeg i en video neden for.

Når man lærer at strikke snoninger, kan det være et problem at man glemmer hvor maskerne skal placeres alt efter om den skal vende mod højre eller mod venstre. Måske kan du orientere dig efter en snoning lavet tidligere?

Kig på snoningen under den, du skal til at lave. Tjek hvilke masker der ligger øverst i snoningen.

Er det de første masker som ligger øverst? Så skal snoningspinden hvile for til.
Er det de sidste masker af snoningen som ligger øverst? Så skal snoningspinden hvile bag til.

Min strikkejournal

Her får du adgang til 400+ videoer, opdelt i kategorier, så du nemt finder det, du har brug for – og måske opdager nye teknikker.

Appen fungerer som en digital strikkejournal, hvor du kan gemme dine projekter, noter, garn, opskrifter og omgangstællere.

Du kan tilføje relevante videoer til hvert projekt, holde styr på dit garnlager, dine pinde, strikkeprøver og få hjælp til at omregne garnforbrug – alt samlet ét sted.

Min strikkejournal koster 29 kr./måned eller 299 kr./år